Om os


Hvad er Minihøjskolen:

Minihøjskolen er et undervisnings- og aktivitetssted med tilhørende café for sindslidende.

Minihøjskolen råder over ca. 200 m2, beliggende på 1.sal, forholdsvist centralt beliggende i Kalundborg nær offentlige transportmidler. Minihøjskolen er en kommunal institution under Center for Socialpsykiatrien. Borgere fra Kalundborg Kommune, kan benytte skolen.

Målsætning

Støtte brugerne i at magte eget liv. Dette søges opnået ved at give mulighed for menneskelig kontakt og fællesskab og derigennem også støtte dannelse af sociale netværk. Det sker gennem undervisning, aktiviteter og livet i caféen.

Hvordan kontaktes Minihøjskolen?

Socialforvaltninger, praktiserende læger, Distrikts-psykiatrisk Center og psykiatriske afdelinger kan henvise til Minihøjskolen. Man kan også som interesseret selv henvende sig direkte til skolen. Alle nye, der kommer på Minihøjskolen får en samtale med en af Minihøjskolens medarbejdere for på den måde at sikre, at den enkelte kan føle sig tryg og samtidig få en personlig orientering om skolens muligheder.

Minihøjskolens Teamleder Dorte Sørensen træffes på:
Tlf: 59 53 50 71

E-Mail: dorte.sorensen@kalundborg.dk